Denne lille, franske roman fik på manuscriptplan en litterær pris og solgtes på 2 mdr. i 80.000 eksemplarer! Temaet: en kvinde, der realiserer sine erotiske fantasier, er ikke enestående.Intet skjules, men sprogligt hæver bogen sig over det pornografiske. 1. del centreres om slagterforretningen, hvor fortælleren, en ung kunststuderende, har job som kassedame. Den fysiskveludrustede slagter ophidser hende ved at udpensle sig hypotetiske elskovsscener. Luften dirrer af erotik. Overalt svæver fallossymboler: knive, der flænser kødet, pølser m.v. Det blodige, rå kødvækker kødets lyst. Alt er gennemsyret af sanselighed. Kvinden drives mod slagteren i en grænseoverskridende kønslig forening. Akten, blottet for følelser, udelukkende kødelig, fungerer som enuddrivelsesproces af hendes forhold til vennen Daniel, en frygt for monotoni. Orgasmen er en kortfristet løsning. Helt bogstaveligt havner hun i en grøft, hvorfra hun arbejder sig op, modtageligfor naturindtryk. Den erotiske tekst erformet som kvindens indre monolog. God dansk oversættelse trykt med store typer. Forsiden signalerer klart ved hjælp af en nøgen, liggende kvinde, deterotiske tema. Bogen handler dog nok så meget om det ubevidste: om ophidselsen, der stimuleres af faren for det ukendte, måske perverse.