Lingering
Sleep Party People
Emneord
Anmeldelser (9)
Gaffa [online]
d. 25. jan. 2010
af
af
Michael Jose Gonzales
d. 25. jan. 2010
"Det er både udfordrende, sine steder decideret gåsehudsfremkaldende og mest af alt pokkers rart at lytte til, og dette stille brag af en debut skal nok få musikelskere med hang til Cat Power, Animal Collective og Under Byens første plader til at klappe begejstret i hænderne".
Gaffa [online]
d. 25. jan. 2010
af
af
Michael Jose Gonzales
d. 25. jan. 2010
"Det er både udfordrende, sine steder decideret gåsehudsfremkaldende og mest af alt pokkers rart at lytte til, og dette stille brag af en debut skal nok få musikelskere med hang til Cat Power, Animal Collective og Under Byens første plader til at klappe begejstret i hænderne".
Politiken
d. 22. feb. 2010
af
af
Simon Lund
d. 22. feb. 2010
"Enkel drømmepop, der gerne vandrer ad primitive lydspor, kaster en underligt aggressiv trommeprogrammering på toppen af den organisk opbyggede ' An Iris Pseudocarus' eller splintrer syntetisk mellem Casio-klokkespil og gigantiske synthflader på ' I'm not human at all'. Og det er ellers lige præcis så nærværende menneskeligt, som noget kan være".
Politiken
d. 22. feb. 2010
af
af
Simon Lund
d. 22. feb. 2010
"Enkel drømmepop, der gerne vandrer ad primitive lydspor, kaster en underligt aggressiv trommeprogrammering på toppen af den organisk opbyggede ' An Iris Pseudocarus' eller splintrer syntetisk mellem Casio-klokkespil og gigantiske synthflader på ' I'm not human at all'. Og det er ellers lige præcis så nærværende menneskeligt, som noget kan være".
Berlingske tidende
d. 2. feb. 2010
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 2. feb. 2010
"Samlet udgør enkeltdelene en diset, døsig og halvt udvisket musik, der lyder som var den optaget i vat og på valium, og den fornemmelse går igen i selskab med alle sangene, der når ufattelig langt ved hjælp af nævnte instrumenteringer samt et rungende klaver, der meget præcist peger på dén blanding af skønhedssøgende poesi og urovækkende mørke, som er albummets overordnede signatur".
Information
d. 17. apr. 2010
af
af
Ralf Christensen
d. 17. apr. 2010
"Det talentfulde skinner i produktionernes dobbelte bunde og klaustrofobiske vokaler, i kompositionernes naivisme og uskyldsdyrkelse. Det stereotype manifesterer sig i gælden til både sørgeligt afdøde Sparklehorses støvede vemod og en række danske indiesalmeskriveres himmelflugt - af den både gribende og fersk ureflekterede slags. Og løfterne gemmer sig mange steder".
Weekendavisen
d. 29. jan. 2010
af
af
Per Reinholdt Nielsen
d. 29. jan. 2010
"Melodimaterialet balancerer dristigt på kanten af det banale og altid i mol og med den danske musiks karakteristiske bløde kurver. De langsomt drejende, sært svævende og sikkert neddroslede kompositioner lever og ånder i deres egen sitrende verden af spinkelhed og søgende musikalitet ... Mest bemærkelsesværdig er dog Brian Batz' sært filtrerede stemme, der fremstår maskeret eller ansigtsløs og dog med en følsomhed".
Weekendavisen
d. 29. jan. 2010
af
af
Per Reinholdt Nielsen
d. 29. jan. 2010
"Melodimaterialet balancerer dristigt på kanten af det banale og altid i mol og med den danske musiks karakteristiske bløde kurver. De langsomt drejende, sært svævende og sikkert neddroslede kompositioner lever og ånder i deres egen sitrende verden af spinkelhed og søgende musikalitet ... Mest bemærkelsesværdig er dog Brian Batz' sært filtrerede stemme, der fremstår maskeret eller ansigtsløs og dog med en følsomhed".
Information
d. 17. apr. 2010
af
af
Ralf Christensen
d. 17. apr. 2010
"Det talentfulde skinner i produktionernes dobbelte bunde og klaustrofobiske vokaler, i kompositionernes naivisme og uskyldsdyrkelse. Det stereotype manifesterer sig i gælden til både sørgeligt afdøde Sparklehorses støvede vemod og en række danske indiesalmeskriveres himmelflugt - af den både gribende og fersk ureflekterede slags. Og løfterne gemmer sig mange steder".