Bøger / skønlitteratur / roman

Slettede spor


Beskrivelse


Da gymnasiepigen Jenny i 1959 forelsker sig i Will, der både er katolik, tatoveret og tidligere fængslet, lægger hendes pæne jødiske forældre i Kansas alle hindringer i vejen, med livslange følger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2003

af

af

Winni Thorup

d. 4. apr. 2003

En ualmindelig snakkesalig trivi, hvori læseren i en endeløs strøm minutiøst indvies i personernes overvejelser og tanker. Ideen er ellers god nok. Hvordan indvirker en tvungen bortadoption på de impliceredes liv? Den pæne jødiske pige fra det pæne middelklassemiljø i de tidlige 60'eres USA forelsker sig i den fattige Will, som netop er løsladt fra San Quintin. Men som bogens bagsidetekst beskriver det, er "deres kærlighed håbløs". Efter adskillige saftige sexscener, beskrives nu hvordan hun bliver gravid, og hvordan hendes heks af en mor gennemtvinger en bortadoption, og ved snu list adskiller de elskende. Vi følger nu ligeligt den voksne bortadopterede datter, adoptivmoderen (som har været "en vidunderlig mor", men som dog frygter at miste datteren), den biologiske mor og endelig barnefaderen, som den biologiske sandsynligvis forenes med efter bogens sidste side. En sympatisk historie for trivilæsere.