Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Smuglerne i Moonfleet


Beskrivelse


I året 1757 ved Englands sydkyst kommer 15-årige John på sporet af en sagnomspunden skat, Sortskægs diamant. Rigdom og magt knytter sig til den - men også forbandelser og ulykker.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 18. dec. 2018

Uden at ville diskutere klassiker-begrebet er det tvivlsomt, om det faktum, at bogen udkom i 1898 og nu først kommer på dansk, er nok til at sikre bogen denne status i Danmark. Sikkert er detdog, at det er en rigtig god, gammeldags og eventyrlig røverhistorie med appeal til alle yndere af bøger af R. L. Stevenson, Walter Scott, Carit Etlar m.m.fl. Det vil sige, at målgruppen faktiskrækker vidt - fra de største børn til voksne læsere - som både selv- og oplæsning. Historien begynder i 1757 ved den sydengelske kyst, hvor den forældreløse 15-årige John indblandes i beboerneshovederhverv - smugleriet - og kommer på sporet af en tidligere sørøverkaptajns skat. Historien bringer læserne vidt omkring sammen med John og hans voksne ven, kroværten Elzevir. Efter bl.m.a.ophold i hollandsk fangelejr ender det hele delvist lykkeligt mange år senere. Historien indeholder alle de nødvendige elementer som f.eks. skumle kirkekrypter, fangekældre, et engelsk landsbymiljøog gengældt kærlighed.Også sproget er med sine lange, nogle steder komplicerede sætninger og ældre præg med til at skabe den rigtige ramme om en historie af denne ældre og eventyrlige slags. Finforside til alle aldre.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Hovedpersonen i denne handlingsmættede og filmatiserede roman er den 15-årige John Trenchard, der bor i en lille engelsk kystby. Han knytter sig til den stedlige krovært og smuglerleder,Elzevir Block, og da han under en efterårsstorm i 1757 kommer på sporet af en skat, Sortskægs diamant, involveres de to i voldsomme og farlige begivenheder. Efter et mislykket smuglerforsøg må deflygte fra myndighederne og opholde sig i en klippehule. Her dechifrerer John koden til diamantens gemmested, og efter forskellige strabadser finder de den, men den bringer dem ulykke, og de dømmestil livsvarigt straffearbejde. Et velkomment skibsforlis leder frem til den dramatiske slutning, der en anelse højstemt indeholder ingredienser som mod, selvopofrelse, kærlighed og retfærdighed.Det er en elementært spændende og fængslende roman, hvor idéen kan være, at de egentlige værdier i tilværelsen er kærlighed og venskab, der ikke kan købes for penge. Den velskrevne tekst kanselvlæses fra 5.-6. kl., ogbogen kan anvendes til selvstændig læsning fra disse klassetrin og opefter i skoleforløbet. Den appellerende forside viser Elzevir, der bærer den kvæstede John op ad enstejl klippesti.


Weekendavisen

d. 20. mar. 1992

af

af

Bo Green Jensen

d. 20. mar. 1992


Det fri aktuelt

d. 10. mar. 1992

af

af

Steffen Larsen

d. 10. mar. 1992


Politiken

d. 10. mar. 1992

af

af

Bent Mohn

d. 10. mar. 1992