Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Smukke piger hænger ikke på træerne


Beskrivelse


17-årige Karen bliver opdaget på gaden af en talentspejder, og inden hun ser sig om vinker en modelkarriere forude. Men hun er også pludselig blevet en type og underlagt de planer modelbureauet har med hende. Og det kniber med tid til skole og kærlighed.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 12. mar. 2004

Ungdomsbog om et emne, mange piger vil nyde at dykke ned i, men noget omstændeligt fortalt i et sprog, der ikke helt matcher tiden. Den 17-årige Karen bliver opdaget på gaden af en talentspejder, og snart er hun i gang med den helt store typetransformation som upcoming star i modelbranchen. Samtidig forelsker hun sig, og det er netop dilemmaerne modelkarrieren, kæresten eller skolen, der er bogens temaer. Alle fordommene omkring modelbranchen er linet op, overflade, manipulering, penge og umulige arbejdsforhold, dertil kommer hendes ændrede status hos kammeraterne og følelsen af at andre styrer hendes valg, tid og ikke mindst udseende. Portrættet af Karen flakser noget, ligesom de andre personer heller aldrig træder helt i karakter. Indtrykket af modelverdenen og de personer, der er i den, er nok mere bevidst stereotypt beskrevet - for øvrigt hedder det makeupartist på dansk og ikke, som det konsekvent bruges bogen igennem, visagist. Susanne Fülscher har en stor produktion af børne- og ungdomsbøger bag sig, den eneste på dansk er Skygge af uhyret 1992. Lizette Mikkelsens Drømmejobbet giver et reelt billede af modelarbejdet, bogen her er dybest set en mellemgod bog om identitet pakket ind i et populært emne. Fra 13 år.


Efterskolen

Årg. 37, nr. 3 (2004)

af

af

Herdis Aastrup

Årg. 37, nr. 3 (2004)