Bøger / skønlitteratur / roman

Snigskytten


Beskrivelse


Krimi om politifolkene på Station 87 og deres arbejde med at finde sammenhængen i en række tilsyneladende tilfældige mord.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2006

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 25. apr. 2006

En snigskytte indleder en serie mord, og de kendte Station 87 detektiver Steve Carella og Meyer Meyer sættes på sagen. Ofrene har tilsyneladende ingen indbyrdes forbindelse, og parret frustreres over at stå på bar bund. Men så afleverer datteren af det første offer nogle gamle papirer med bl.a. en rolleliste fra et 20 år gammelt amatørteaterstykke, hvor 5 af ofrene er skuespillere. En voldtægt danner motivet for en grotesk hævn. Morderen fanges til sidst, men dermed sker hele retfærdigheden langt fra fyldest, idet en af de oprindeligt skyldige går fri, og en biperson sendes uskyldigt i fængsel. Romanen udkom sidst på dansk 1985, er helt tilbage fra 1962, men virker bortset fra henvisning til datidige begivenheder og sammenhænge ret nutidig og er både letlæst og fængende. McBains Station 87-romaner har desværre helt ufortjent ofte fået ry af kiosklitteratur, hvilket jeg finder misvisende. Få magter som ham at skildre den trøstesløse storbyatmosfære, og desuden har McBain en udmærket evne til at levendegøre og hoppe ud og ind af sine personers holdninger og baggrund. Et særligt fint træk er desuden evnen til at holde længere passager i dialog mellem flere personer, uden at man - selv om det ikke nævnes - på noget som helst tidspunkt er i tvivl om, hvem der siger hvad. En udmærket politiroman pænt over gennemsnittet både angående plot, personer og atmosfære.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Per Månson

d. 18. dec. 2018

En række tilsyneladende tilfældige personer i New York bliver ofre for den samme snigskytte. Carella og Meyer fra Station 87 opdager omsider sammenhængen og skal derefter beskytte/afsløre detilbageværende deltagere fra et sexorgie 20 år tilbage. Snigskytten er fra 1963, på dansk i 1965. McBain havde dengang et godt håndelag - denne bog er en forbilledlig politiroman, hvor opklaringenskyldes hårdt arbejde med alle muligheder og ikke en enkelts geniale indfald. Plottet er klassisk, men godt og spændende skruet sammen, og McBain kommer bag forbrydelsen, de enkelte personer fårkød og blod, og hverken hos politiet eller blandt ofrene er forholdene entydigt sort/hvide. Snigskytten er langt bedre end de kedelige masseprodukter, McBain nu omstunder leverer, og den kan roligtanskaffes som en velskreven og spændende traditionel krimi, der vil lidt ud over blot at underholde. Knud Søgaards oversættelse er mundret, men alle ordspil går tabt, idet de meget amatøragtigtoversættes direkte,hvorved en del af dem bliver meningsløst nonsens, man kun kan more sig med at føre tilbage til den engelske form. Omslaget - nærbillede af skytten - er lidt tamt.


Jyllands-posten

d. 4. aug. 1965

af

af

Knud Hannestad

d. 4. aug. 1965


Politiken

d. 7. aug. 1965

af

af

Bent Thorndahl

d. 7. aug. 1965


Berlingske tidende

d. 11. aug. 1965

af

af

Jørgen Johansen

d. 11. aug. 1965


Aktuelt

d. 16. aug. 1965

af

af

K. Seier Larsen

d. 16. aug. 1965