Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Snublefod : en islandsk troldehistorie


Beskrivelse


Billedbog. Trolden Snublefod vågner op ude i den islandske vildmark, fortumlet og uden at vide, hvem han er. 2 ravne viser ham vej gennem natten, og her genfinder han sin identitet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2001

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 4. okt. 2001

I 2000/45 udkom Pilkingtons flotte troldeleksikon Islandske trolde. Her kom alle tænkelige oplysninger om den godmodige islandske underverden. Snublefod, der er hovedpersonen i denne troldebilledbog, er stor og dum, men godheden selv. Også de andre trolde i historien er store og hæslige, men billederne viser et sympatisk troldesamfund med et sammenhold der får læseren til at overse de i det ydre grimme personer. Snublefod har sovet så længe at han har glemt det meste undtagen de fundamentale behov. Ved hjælp af den gamle troldkvindes to ravne finder det store dumme drog tilbage til sine fæller og til den varme og tryghed som fællesskabet giver. Illustrationerne veksler mellem varme jordfarver når det er troldene der vises, og kolde udendørs farver når det barske islandske landskab toner frem. Den voldsomme trold er så stor at han gang på gang sprænger billedets rammer, og han er meget udtryksfuld. Forsiden har titlen skrevet i guld og lader hovedpersonen udstråle varme i et dejligt halvbillede. Billedbogen er til oplæsning for 0.-2 kl. og til selvlæsning fra 3.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2001

af

af

Inger Søndergaard

d. 4. okt. 2001

En islandsk troldehistorie fortalt i en flot og farverig billedbog, der foregår i samme finurlige troldeunivers, som de bøger Pilkington også har skrevet: Islandske trolde, 2000, og som han før har illustreret Gudrun Helgadottir: Fumbra - en islandsk troldemor (1982) og Thráinn Bertelsson: Troldens hundrededårs dag (1985). Trolden Snublefod vågner op en nat ude i den islandske vildmark - fortumlet og uden at kende sin identitet.. 2 ravne viser ham vej hjem til troldefamilien, der bor under et vandfald. Her blandt ligestillede finder Snublefod sin identitet, og lykkelig husker han, at det var solens stråler, der fik ham til at sove i 200 år. Teksten er skrevet i et enkelt poetisk sprog, der primært egner sig til oplæsning. Men teksten virker mindre væsentlig, det er i billederne, at fortællingen har sin stærke side. De udstråler humor og varme og beskriver medrivende og smukt naturen og trolden, der opleves frygtindgydende af både dyr og mennesker, men som i virkeligheden er rar og enfoldig. Trolde er folkekære og in blandt børn og troldeglade voksne, hvilket efterhånden også afspejler sig i flere billedbogstitler. Med Snublefod vil børn fra 5 år kunne få endnu en fin fortolkning af den islandske sagnfigur.