Bøger / skønlitteratur til børn

Snus finder en skat


Beskrivelse


Billedbog. Snus vil ikke være en skat, som hans mor og oldemor kalder ham. Han vil finde en skat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2000

af

af

Bente Nielsen

d. 5. dec. 2000

Kaninen Snus kendes fra DR's børneudsendelser om Kaninlandet. Disse billedbøger i kraftigt blankt pap fortæller to historier, om Snus og hans venner. De leger og agerer og bruger deres fantasi og deres kroppe, ganske som almindelige børn. I Snus finder en skat kalder Mor Kanin ham en skat. Snus vil dog ikke være en skat, han vil have en skat. I Snus lærer at flyve vil han flyve ligesom fuglene. Efter nogle mislykkede forsøg og medfølgende knubs, lykkes det ham og Fister at finde en brugbar løsning. Historierne er fortalt i et levende, mundret sprog, der af og til leger med ordene. Illustrationerne skildrer et indbydende landligt miljø, befolket af venlige dyr med menneskelig optræden og symbolsk påklædning. Stregen er blød og udtryksfuld, og farverne er lyse og lette. Bøgerne er velegnede til oplæsning for de 3-4-årige.