Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sødrukkens hævn


Beskrivelse


Jeppe er på ferie i et hus, hvor der engang har boet en dame, der plyndrede sødrukker. Nu går en af dem igen og vil have hævn. Kan Jeppe redde sin familie?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2009

af

af

Mads Overmark

d. 7. okt. 2009

Bogen tilhører det letteste niveau i Letgys og henvender sig til børn i 3.-4. klasse samt svage læsere i 5.-6. Den kan bruges som en del af et læsekursus og til fritidslæsning. Endelig kan den også være en del af forberedelserne til en lejrtur til Læsø.

Jeppe på 12 år har vandskræk, og derfor er en ferietur til Læsø ikke noget, der vækker hans udelte begejstring. I den hytte de har lejet, har der engang boet en dame, som har plyndret sødrukker (strandvaskere). Deres naboer, en gammel kone og hendes tossede søn, er uhyggelige, og da det viser sig at en sødrukke går igen for at få hævn, er der flere former for angst, Jeppe må overvinde på sin ferie. Sprog og handling passer udmærket til målgruppen og bør ikke give anledning til større problemer. Fortællingen er ledsaget af sort-hvide illustrationer af Preben Winther. De er ret uhyggelige og medvirkende til at skabe den rette stemning. De steder der nævnes i bogen er autentiske.

Det er ikke gyserfortællinger, vi mangler, men det er ikke så ofte, at de udspiller sig i et autentisk miljø og endnu sjældnere, at det er på Læsø.

Et udmærket gys med et autentisk og historisk snit.