Store dele af Saint-John Perses lyriske forfatterskab er tilgængelige i glimrende danske oversættelser og dertil kommer nu hovedværket Sømærker (fransk originaludgave 1957), som var medvirkende til, at Perse i 1960 modtog Nobelprisen i litteratur. Det monumentale prosadigt er komponeret i fire dele, hvis titler og rituelt, besværgende sprog rummer allusioner til den græske tragedie. I komplekse billeder der encyklopædisk vil omfatte alt, lige fra antik mytologi over religiøs mystik til moderne naturvidenskab, tematiseres den menneskelige eksistens og historie som en både lyst- og lidelsesfyldt vandring, spændt op mod en mere omfattende "orden" der ligger før og under kulturen: Havet, som det både fremmede og befriende element der rummer "al nyskabelsen i livet, og hele den store friskhed i tilværelsen". Digtets brug af havet som symbol for dette fremmede og suveræne i forhold til kulturen og eksistensen skal man til Rainer Maria Rilkes engel i Duino elegier for at finde en parallel til, og fælles er de to værker også om deres enestående evne til at skabe et sammenhængende sprogligt og symbolsk univers som læseren suges ind i. Esoterisk, hemmelighedsfuldt, men uomgængeligt og båret af en stor sammenhængsskabende vision.