Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sofus og Dino


Beskrivelse


Let at læse med tegnsprog for døve. Søren er 7 år og går i 1. klasse. Sammen med sin bedste ven Dino er han på museum og bager Dino-kage sammen med klassen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2000

af

af

Susanna Christensen

d. 23. aug. 2000

Dette er en begynderlæsebog for døve børn illustreret med tegnsprog. Helhedsindtrykket er en sød og brugbar historie uden at den er epokegørende. Historien om Sofus og Dino skiller sig ikke ud fra mængden rent indholdsmæssigt. Bodil Nederbys tegninger er dog et plus for bogen. De tilføjer en rar og positiv stemning til handlingen med smilende voksne og børn. Handlingen er at Søren på 7 år har en Dino som yndlingstøjdyr. Han går i 1. klasse sammen med 6 andre døve børn. Bogen viser hans tur på museum for at se dinosaurusser. Vi får lidt faktaoplysninger om dyrene. Som et led i emnearbejdet i skolen bager klassen også en kæmpe Dino-kage. Materiale med tegnsprog er jævnligt efterspurgt på mit lokale bibliotek, og det er anvendelsesmulighederne sammen med døve børn der gør bogen nødvendig. Der findes ikke andre tegnsprogsbøger til målgruppen i 1. klasse. Hvorimod der findes flere billedbøger og videoer med tegnsprog. Bogen må derfor siges at udfylde et hul. Udover den særskilte målgruppe kan bogen også læses af almindelige børn i 1. og 2. klasse og voksne. Spørgsmålet er blot om den vil blive det? Forfatteren Christa Thomsen er ukendt i Danmark.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2000

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 23. aug. 2000

En letlæst bog om en døv dreng, der hedder Sofus. Han går i 1. klasse og er som så mange andre jævnaldrende vild med dinosaurer. Bogen er bygget op med en venstre tekstside med korte sætninger sat med store typer. Under teksten findes en lille, sort-hvid illustration af en dreng, der med tegnsprog i relation til tekstens indhold viser forskellige begreber og f.eks. navne på dinosaurer. Højre side er en helsides illustration, der fungerer som støtte for teksten. Illustrationen udført med akvarel, der er holdt i matte nuancer. Såvel tekst som illustrationer er præget af stor enkelhed og overskuelighed. En stilfærdig bog, der vil have størst relevans i specialklasser, hvor der er elever med hørehandicap. Selvlæsning fra slutningen af første klasse.