Lise er gift med en indflydelsesrig sydfynsk kommunalpolitiker og gårdmand, men på en ferie får han et ildebefindende, og kort efter er hun enke og må til at definere sit eget liv. Hun er veluddannet og søger de udfordringer, sognet giver i foredragsforeninger, kirke, museer, veninder osv. og kommer langsomt i gang med sit eget liv. Hun møder på et tidspunkt en lidt ældre høflig tysker, der taler næsten lydefrit dansk, og der udvikler sig et forhold, der dog hindres lidt af hans fortid under krigen, som hun langsomt får kendskab til. Brygmann er debutant og skriver sådan set et udmærket og ulasteligt sprog, men selv om Lise i sin hverdag får lejlighed til at diskutere både historiske, litterære og aktuelle spørgsmål som euroen, indvandrere, udviklingen i almindelighed osv., virker bogen meget som en opremsning af en måske ikke helt almindelig - men heller ikke fantastisk bemærkelsesværdig - hverdag, hvor alle detaljer fra aftensmad til toiletbesøg er medtaget. Den opremsende karakter med masser af oplysninger, der ikke litterært fører nogle veje hen, gør læsningen uvedkommende, og da historien heller ikke har nogen egentlig afsluttet handling eller egentlig morale, hæver den sig ikke over det velformulerede private.