Bøger / skønlitteratur / romaner

Sol over strandpromenaden


Beskrivelse


29-årige Marisa Rossi lider af alvorlig social angst. Desperat flytter hun ud på en lille ø, men med en frustreret russisk klaverlærer som nabo, har hun svært ved at finde ro. Kan hun alligevel blive en del af øens fællesskab? Hyggeligt gensyn med "Det lille bageri" for alle fans af feel good-bøger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. juni 2022

29-årige Marisa Rossi lider af alvorlig social angst. Desperat flytter hun ud på en lille ø, men med en frustreret russisk klaverlærer som nabo, har hun svært ved at finde ro. Kan hun alligevel blive en del af øens fællesskab? Hyggeligt gensyn med "Det lille bageri" for alle fans af feel good-bøger.

Maria har mistet sin hjertevarme, italienske morfar og fanges af sorgen i en grad, der giver hende invaliderende social angst. Da hun mister sin lejlighed, får hun tilbudt tag over hovedet i et feriehus på en lille ufremkommelig ø. Her vil hun både arbejde og gå til psykolog online og ellers bare holde sig for sig selv, for at finde ro oven på sit tab. Men roen udebliver, da den kæmpestore russiske nabo konstant spiller klaver, og øens venlige beboere forsøger at overtale hende til at deltage i fællesskabet. Men en nat raser stormen hen over øen, og der bliver brug for hendes hjælp i "Det lille bageri på strandpromenaden".

Et hyggeligt og varmt gensyn med den lille ø, hvor læseren får lov til lige at kigge forbi, mens Polly og Huckle må arbejde ekstra hårdt for at klare hverdagen som småbørnsfamilie. Ellers er alt ved det samme på den lille ø, som rummer både nye ansigter og det kendte persongalleri fra serien "Det lille bageri-bøgerne", hvor Det lille bageri på strandpromenaden er den første.

Tag også med Annika Devert ud på en lille svensk skærgårds-ø i Nu er det jul igen.