Bøger / faglitteratur

Soldaten, der vidste, han skulle dø : beretninger om fire timers krig den 9. april 1940 i Sønderjylland


Beskrivelse


Historisk, dokumentarisk beretning, der med omdrejningspunkt i skæbnen for menig nr. 108, Oluf Arthur Hansen, fortæller om om de fire timers krig, den 9. april 1940, hvor danske soldater kæmpede mod den tyske besættelsesmagt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2015

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 7. aug. 2015

Spændende dokumentarisk historiefortælling om de danske soldater, der med livet som indsats forsvarede Danmark mod nazisterne 9. april 1940. Bredt for alle historisk interesserede og velegnet til skoleopgaver fra og med folkeskolens ældste klasser.

Flemming Just er journalist. Hans historiske dokumentar beretter om de fire timers krig 9. april 1940, hvor danske soldater modigt kæmper mod overmagten. 16 danske soldater og gendarmer bliver dræbt, heraf 14 i Sønderjylland. Nogle af de historiske spørgsmål Flemming Just søger at besvare er bl.a.: "Hvad skete der i de danske regeringskontorer, i Krigsminsteriet, Generalkommandoen, Søværnskommandoen og på Amalienborg forud for og på dagen den 9. april 1940? Hvad skete der i Berlin, og hvad var forklaringen på at Nazi-Tyskland lod hånt om en ikke-angrebspagt med Danmark og samtidig krænkede vores neutralitet?" Bogen fortæller med omdrejningspunkt i skæbnen for menig nr. 108 Oluf Arthur Hansen, én af de faldne soldater, der på sidste orlov hjem betror sin far: "Far, jeg tror, at det her er sidste gang jeg kommer hjem". Et foto i bogen af hans hjelm gennemhullet af tyske panserbrydende projektiler vidner om hans triste skæbne kun et par uge efter.

Stærk krigsdokumentar, hvor man som historisk interesseret bevæges, underholdes og henter ny viden om fire skelsættende timer i Danmarkshistorien.

En anden ny bog om emnet er 9. april 1940.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 207 (2015)

af

af

Jørgen Krøigård

Nr. 207 (2015)


Journalen

2016, nr. 2

af

af

Kurt Risskov Sørensen

2016, nr. 2