Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Solens land : bronzealderen i Odsherred


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2010

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 22. sep. 2010

Oplagt til turister og andre interesserede, som planlægger udflugter i Odsherred. Hæftet med de mange smukke illustrationer vil også være meget anvendeligt i de lokale skolers historieundervisning.

Den imponerende titel, Solens land, er ikke bare overdrivelser og lokalpatriotisme, for det var jo i Odsherred, nærmere bestemt Trundholm Mose, at et af Danmarks prægtigste oldtidsfund blev gjort, nemlig fundet af Solvognen. Og selvfølgelig skal den pryde forsiden af det smukke hæfte, der har undertitlen "bronzealderen i Odsherred". Udgivelsen beror på et samarbejde mellem Odsherred Kulturhistoriske Museum og turistforeningen VisitOdsherred, og den har arkæolog og museumsinspektør Arne Hedegaard Andersen som forfatter. Han har disponeret det omfattende og til tider komplicerede stof på en let og tilgængelig måde, som giver lyst til at komme ud i landskabet og se de mange imponerende bronzealderhøje og helleristninger. Placeringerne er bagerst angivet med GPS-koordinater og kørselsvejledninger. For mange af de omtalte offerfund og håndtegnssten skal selvfølgelig ses på museet. Hæftet på 38 sider er meget smukt sat op og rigt illustreret.

Den aktuelle udgivelse bygger blandt andet på Hedegaard Andersens katalog til udstillingen "Solens land" på Odsherreds Kulturhistoriske Museum.

Endnu et godt og vellykket eksempel på de mange fælles projekter landet over, hvor fx det lokale museum og turistforeningen i fællesskab får fortalt de mange spændende historier, som alle egne har at byde på.