Som du dog kan, Anan!

Hanne Jørgensen fortæller ofte små realistiske historier i børnehøjde. Således også denne titel. Som du dog kan, Anan! har to drenge på 9-10 år som hovedpersoner. Drengene har svært ved at læse og tale et korrekt dansk, og de går derfor på en specialskole. Bogen henvender sig til læsere fra 3. klasse, 9 år (lix 19). Den har et lidt kedeligt layout og ikke så mange illustrationer. De få tegninger, som Keld Petersen har udført, er holdt i en naiv sort/hvid streg, så de virker lidt gammeldags i udtrykket. Teksten er sat kompakt på alle opslag, så jeg tror, der skal vedholdne læsere til for at nå vejs ende. Handlingen er meget beskrivende og virker langtrukken. Læseren følger drengene fra deres 1. møde i skolebussen. De smådriller hinanden, men det betyder intet i forhold til, hvad de har været vant til. Drengene Pip og Anan laver et væddemål. Pip skal på hytteturen vise, at han kan rime på alle ord, og Anan må ikke lave omvendt ordstilling, når han taler. Udover dette lille væddemål møder drengene en mærkelig gammel dame, som køber en hel kurv fuld af tandpasta i butikken. De hjælper politiet med at finde fru Jensen, som damen hedder. Hun er forsvundet fra plejehjemmet. Drengene kommer i den lokale avis og får en belønning. I 2001 skrev forfatteren Min far er en engel og i 2002 bl.a. Fie flytter frem og tilbage.

Læs hele vurderingen