Knud Sørensen modtog fortjent Kritikerprisen 1997 for sin fremragende stilfærdige roman fra besættelsestiden En tid. Her kommer så 16 udvalgte noveller fra 1979-1993, som jeg har læst eller genlæst med stor glæde. Han kan som ingen anden skildre et landsogns kollektive bevidsthed om eller fortrængning af mennesker og begivenheder både i fortid og nutid. Af de 16 noveller er mindst 10 mesterlige og resten er i al fald gode. Der er stilfærdig underspillet humor og satire i mange af historierne - men der kan også være stor grumhed under hverdagens overflade, gamle fornærmelser, der bliver husket i årtier, ensomme mennesker, der bliver overset og glemt, mens man er ved at sprække af nysgerrighed over tillukkede tilflyttere. Der er også enkelte historier fra Knud Sørensens tid som landmåler, hvor han selv var med tilekspropriationer og andre ændringer i landsbylivet. Som jeg ser det, er der ikke mange, der kan måle sig med denne forfatter, når han skildrer menneskers liv, tanker og bagtanker på sin kloge jyske måde.