"Adrian Younges cinematiske soulmusik vender sampling på hovedet: Alt er håndspillet og minutiøst produceret til at lyde som noget, man kunne finde på en gammel sprukken vinyl ... Younges aktuelle udspil er seneste tilføjelse til »Something About April«-føljetonen, der startede stærkt tilbage i 2012. Dengang som nu byder han ind med et retroklingende mix af inspirationer, som kan få mundvandet til at løbe på enhver seriøs musiknørd. Forestil dig et håndspillet møde mellem 60ernes psykedelisk soul og 70ernes europæiske soundtracktraditioner - produceret med en sensibilitet hentet i 90er-hiphoppen: Fra Curtis Mayfield og David Axelrod over Ennio Morricone og John Barry til Portishead og Wu Tang Clan ... Det [er] som om Adrian Younge kun er blevet bedre siden sidst. De stemningsfulde kompositioner står stærkere, og arrangementerne er mere raffinerede. Men vigtigst af alt er han vokset som sangskriver, godt hjulpet på vej af en række velvalgte samarbejdspartnere som LaetitiaSadier(tidligere Stereolab), Bilal og Raphael Saadiq".