Musik / rock

Songs of innocence


Anmeldelser (8)


Gaffa [online]

d. 9. sep. 2014

af

af

Lars Löbner Jeppesen

d. 9. sep. 2014

"Skelettet til et ærligt og rocket album er der, men der er hældt spandevis af unødvendigt glimmer og effekter ud over, og så er Bonos vokal næsten anmassende langt fremme i mikset. Til gengæld får både The Edge og Adam Clayton lov til at knokle igennem på deres respektive strengeinstrumenter på de eksplosive Cedarwood Road, The Miracle (of Joey Ramone) og Volcano".


Gaffa [online]

d. 9. sep. 2014

af

af

Lars Löbner Jeppesen

d. 9. sep. 2014

"Skelettet til et ærligt og rocket album er der, men der er hældt spandevis af unødvendigt glimmer og effekter ud over, og så er Bonos vokal næsten anmassende langt fremme i mikset. Til gengæld får både The Edge og Adam Clayton lov til at knokle igennem på deres respektive strengeinstrumenter på de eksplosive Cedarwood Road, The Miracle (of Joey Ramone) og Volcano".


Berlingske tidende

d. 11. sep. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 11. sep. 2014

"Med »Songs Of Innocence« viser U2, at der stadig er gods og virkekraft i de gamle drenge. Det er som om, at den mere personligt tilbageskuende tilgang har tændt noget i bandet. Vist dem en vej frem. Man kan mene, hvad man vil om gruppens evige insisteren på at besynge og tonsætte de helt store følelser. Det gør de stadigvæk. Men der altså få, der har formået at gøre det i samme skala - og med samme stålsatte overbevisning - som U2. Og den evne er stadig intakt her 35 år inde i karrieren. Ikke så lidt af en bedrift".


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 11. sep. 2014

"U2 gambler ikke med rockens kronjuveler som på et banebrydende album som "Achtung Baby" (1991). Det traditionstro sikkerhedsnet er lovligt fintmasket i flere nye sange, bl. a. den romantiske ballade "Song for Someone", der ikke udfordrer en åndsbeslægtet klassiker som "With or Without You". Der lurer heller ingen bidsk revolution i "The Miracle (of Joey Ramone)", der sender en hyldest i retning af den afdøde punk-legende fra Ramones. Lyrisk er det dog et fornemt afsæt for Bono, der søger tilbage til den musikalske urkraft, der satte gang i musik-drømmene: "I wanted to be the melody/ Above the noise, above the herd." På næsten naturstridig vis lykkes det endnu engang for U2 at vende tilbage og fremstå som en hårdfør og uopslidelig enhed, der modstår dødelige bid fra tidens tand".


Berlingske tidende

d. 11. sep. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 11. sep. 2014

"Med »Songs Of Innocence« viser U2, at der stadig er gods og virkekraft i de gamle drenge. Det er som om, at den mere personligt tilbageskuende tilgang har tændt noget i bandet. Vist dem en vej frem. Man kan mene, hvad man vil om gruppens evige insisteren på at besynge og tonsætte de helt store følelser. Det gør de stadigvæk. Men der altså få, der har formået at gøre det i samme skala - og med samme stålsatte overbevisning - som U2. Og den evne er stadig intakt her 35 år inde i karrieren. Ikke så lidt af en bedrift".


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 11. sep. 2014

"U2 gambler ikke med rockens kronjuveler som på et banebrydende album som "Achtung Baby" (1991). Det traditionstro sikkerhedsnet er lovligt fintmasket i flere nye sange, bl. a. den romantiske ballade "Song for Someone", der ikke udfordrer en åndsbeslægtet klassiker som "With or Without You". Der lurer heller ingen bidsk revolution i "The Miracle (of Joey Ramone)", der sender en hyldest i retning af den afdøde punk-legende fra Ramones. Lyrisk er det dog et fornemt afsæt for Bono, der søger tilbage til den musikalske urkraft, der satte gang i musik-drømmene: "I wanted to be the melody/ Above the noise, above the herd." På næsten naturstridig vis lykkes det endnu engang for U2 at vende tilbage og fremstå som en hårdfør og uopslidelig enhed, der modstår dødelige bid fra tidens tand".


Information

d. 13. sep. 2014

af

af

Anna Ullman

d. 13. sep. 2014

"The Edge er med sin velkendte guitarsignatur stadig i stand til at levere himmelstræbende guitartemaer af den type, der som minimum kræver, at udføreren hejses op i en kran eller står på toppen af et bjerg. F. eks. på »Every Breaking Wave«, eller førnævnte tåkrummerballade, der momentant løftes ud af den selvhøjtidelige banalitet i et glitrende guitarcrescendo. Man kan begræde, at Bono med sin skrydende, hykleriske og opmærksomhedskrævende facon selv har bortledt vores opmærksomhed fra gruppens faktiske musikhistoriske meritter".


Information

d. 13. sep. 2014

af

af

Anna Ullman

d. 13. sep. 2014

"The Edge er med sin velkendte guitarsignatur stadig i stand til at levere himmelstræbende guitartemaer af den type, der som minimum kræver, at udføreren hejses op i en kran eller står på toppen af et bjerg. F. eks. på »Every Breaking Wave«, eller førnævnte tåkrummerballade, der momentant løftes ud af den selvhøjtidelige banalitet i et glitrende guitarcrescendo. Man kan begræde, at Bono med sin skrydende, hykleriske og opmærksomhedskrævende facon selv har bortledt vores opmærksomhed fra gruppens faktiske musikhistoriske meritter".