Bøger / faglitteratur / opskrifter

Spis med god samvittighed


Beskrivelse


Kogebog der bygger på Body-sds, der står for Body Self Development System. De grønne retter i første del kan bruges som udrensningsdiæt. Andel del indeholder opskrifter med kød, fisk, æg, brød, snack, desserter m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2012

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 29. juni 2012

Til alle der gerne vil afprøve kostevejledningerne indenfor body-sds-principperne (står for: Body Self Developments System).

Spis med god samvittighed indeholder en udrensningskur, som kan følges dag for dag, samt opskrifter man kan supplere med, så det bliver nemmere at spise sundere efter kuren. Her er opskrifter på morgenmad, frokost og aftensmad. Der er både juicer og smoothies, salater, supper, gryderetter, steaks og brød. Og lidt lækkerier som kager, is, m.v. er der også blevet plads til (æble-gulerodskagen er afprøvet og kan anbefales). Bagest er et opskrifts-inddelt register. Opskrifterne virker enkle; man vil dog skulle indkøbe en del ingredienser til at begynde med, der nok ikke normalt står på den sædvanlige indkøbsliste. De indledende kapitler omhandler kroppens funktioner, samt gode råd til at komme i balance og så selvfølgelig udrensningskuren. Body-sds er en kombination af fysiologiske behandlinger, samtaler og kostvejledning, der bruges af flere kendte mennesker, der skal levere større præstationer (fx Bjarne Riis, Tommy Kenter m.fl.). Forfatteren Jane Juul er terapeut indenfor body-sds. Se mere på: www.body-sds.dk, og har ikke tidligere udgivet kogebøger.

Bibliotekerne har mange forskellige kogebøger, der bygger på forskellige kost-principper, men denne er den første kogebog, der bygger på body-sds' principper.

En inspirerende kost-vejledningsbog med nærende opskrifter, der nok skal blive brugt på de fleste biblioteker.