Sproget er godt fundet på

I stil med Sofies verden, som der flere gange refereres til, vil bogen udforske sproget, dets oprindelse, opbygning, forandringer og forskellighed. Det sker ved at Bjørn-Oskar og hans otte måneder gamle søster udstyres med en babysitter hver fredag aften, Anne, som viser sig at være i besiddelse af visse magiske evner og en ubændig trang til at diskutere sprog og lingvistik. Det magiske består i at påkalde visse personer i fysisk form, eksempelvis en abe, en viking, en romer og en græker, som så bistår i sprogudforskningen. I og med at ideen stort set holder sig i genbrugssporet, er det så som så med overraskelser, og hele den ydre handling, indbefattet en meget spinkel forelskelseshistorie, fuser da også ud i det rene ingenting, med en løs henvisning midtvejs i bogen til at "..ved hjælp af sproget kan vi skabe nye verdener..". Og af en eller anden grund virker lingvistikken i denne sammenhæng knap så fascinerende i sig selv som filosofien, hvad bogens behandling af stoffet må bære en væsentlig del af skylden for. Der er da både sjove og tankevækkende eksempler, men lærebogspræget er generelt så intakt, at de aldrig fænger. Det konstruerede, hensigten, alvoren, præger bogen ned i detaljen og lader personer, stof og læser kold. Bogen kan læses fra ca. 14 år, og den flotte forside er af Jørgen Møbius, som også lavede forsiden til Sofies verden.

Læs hele vurderingen

Ideen med et let fiktionsovertræk på oplysende/belærende bøger for børn er lige så gammel som børnebøgerne selv; i nyere tid har den største succes i genren givet været Sofies verden, som HUs bog åbenlyst læner sig op ad. Emnet er her sprogvidenskaben, og forf. kommer godt rundt om det store emne - fra sprogenes udvkling, skrift, tegn og lyde til læreprocesser og kommunikation i bred forstand, foruden et afsnit om nynorsk og bokmål; hun bruger dialog, anskuelse etc. og er gennemgående en glimrende formidler. Rammehistorien er svagere, hverken original eller spændende, og den vil næppe blive slugt af læseren (som i forbilledet). Historien rummer lidt om norsk hverdagsliv og samler sig ellers om sine to hovedpersoner - eleven, en halvstor dreng, og hans lærer, en noget gådefuld ung sprogstuderende med evner for magi. Drengen bliver aldrig levende, og mystikken omkring den unge studerende - eller hvad hun nu er - kommer til at virke postuleret. Så selvom der indimellem er lidt poppet eller rent docerende over den videnformidlende del, så er det afgjort den bedst fungerende. Bogen afsluttes med en liste over skandinavisk og engelsk faglitteratur - og endnu en hilsen til Sofie. Fra ca. 13 år.

Læs hele vurderingen