Bøger / skønlitteratur til børn

Stanley på byggepladsen


Beskrivelse


Billedbog. Stanley skal bygge et nyt hus for Myrna. Hendes grund skal ryddes, fundamentet støbes, murstene lægges, taget skal på, og til sidst skal huset males. Det bliver en travl dag for Stanley.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 25. aug. 2014

To nye billedbøger i serien om hamsteren Stanley, der henvender sig til børn fra 2-4 år. Bøgerne er i samme format og stil som de forrige i serien. Her pryder Stanley også for- og bagside. De korte historier egner sig til en hyggestund i dagplejen, børnehaven og i hjemmet.

Engelske William Bee har udgivet de nu fire bøger om Stanley i Danmark. Her udkommer Stanleys café og Stanley på byggepladsen på samme tid. I Stanleys café har Stanley travlt. Der skal laves og serveres mad i cafeen, og Stanley må også ud at købe ind, så han kan bage en fødselsdagskage til Mulle. I Stanley på byggepladsen bygger han et nyt hus for veninden Myrna. Først skal grunden ryddes, fundamentet støbes, og murstenene bankes på plads. Der skal også tag på, og til sidst skal huset males. Endnu en travl dag for Stanley. Begge bøger slutter med, at Stanley får en bid mad og et bad inden sengetid. To rolige og lettilgængelige historier, der kort fortæller om, hvordan noget af arbejdet på en café og en byggeplads kan se ud. Illustrationerne er tegnet med en tyk, sort tusch og farvelagt med rene, få farver. Der er ikke mange forskellige ansigtsudtryk at læse hos dyrene, men det lægger historierne heller ikke op til. Tegningerne minder om dem, man ser hos fx Kathleen Amant og Dick Bruna.

For samme målgruppe kan man læse om en café i Löfgrens Ludvig og Café bollen og om en byggeplads i fx Gernhäusers Vi besøger byggepladsen.

To ligetil bøger, der let berører et arbejdsområde.