Kure Andersen (AKA) har sine trofaste læsere. Andre, der ønsker at begynde at læse ny dansk lyrik, vil kunne starte her.
Samlingen falder i to dele. Højresiderne er viet en minimalistisk, men blød og indfølende stemme, hvis enkle, haiku-prægede digte er sat grafisk op. Venstresiderne består af udsagn fra en egoistisk, insisterende, uophørligt talende stemme, hvis tekster er sat op, som var det prosa. Det er en stemme, der tilhører en rejsende, angiveligt med et halvt hjerte, der fører sin rejsefælle igennem et eventyrligt landskab. Der er en skov af pæoner, et græslandskab, en sump, som de rejsende sidder fast i, et hav, en by, en landevej etc. Man bliver efterhånden klar over, at der snarere er tale om en mental end en geografisk rejse. Endnu tydeligere bliver det, da der på rejsefællens ryg vokser vinger ud, der kan bære dem begge hjem - til et nu forandret hjem! Det dæmrer også for én, at højresidernes enkle kortfattede digte med de følsomme stemningsskift er svar på venstresidens enetale. Efterhånden bløder den egoistiske venstresides stemme op, bliver mere indfølende og spag. Det ender til slut i et favntag med rejsefællen i en himmelseng. Det er nogle morsomme modsætninger, der er stillet op over for hinanden, og som sammen beskriver en slags dannelsesrejse.
AKA debuterede i 1991. Det er hendes 9. digtsamling. Ved læsningen af venstresiderne var det Ursula Andkjær Olsens stemme, jeg hørte for mig.
En dejlig opdagelsesrejse at komme ud på. Det dialogiske gør samlingen afvekslende.