Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stella


Beskrivelse


16-årige Stella optræder som sandsigerske - hjulpet af sin værge Nana - på et teater i London i 1898. Pludselig dør Nana, og Stella må klare sig selv. Så opsøges hun af Thomas.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2003

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 20. mar. 2003

London 1898. Her starter historien om 16-årige Stella, der hver aften optræder som "Nattens dronning" - en professionel og meget eksotisk åndemaner. Romanen er socialrealistisk og henvender sig til store børn og unge mennesker. Hovedtemaet er kampen for overlevelse og kampen mod uretfærdighed for de små i samfundet. Spændende, realistisk, rørende og velskrevet - fint oversat af Hanna Lützen, som formår at gøre sproget let og flydende. Stella er forældreløs. Allerede i 1. kapitel dør hendes værge Nana, som også er hendes hjælper udi magien og hendes reservemor. En beundrer, den unge bedemand Thomas, tilbyder sin praktiske hjælp i forbindelse med begravelsen, og de bliver venner. Stella forsøger at føre "magiforretningen" videre med Thomas som hjælper, men uden succes. Nu viser det sig, at Nana efterlader sig en bankbog på 500 pund - penge der regelmæssigt er indsat siden Stellas fødsel i 1882 af Nana og hendes bror pastor Morris, som viser sig at være Nannas far. Han er svag, og svindleren Evans har let ved at skaffe sig Stellas penge i første omgang. Men retfærdigheden sker fyldest. Faderen træder i karakter, melder Evans for svindel, og Stella får pengene tilbage og starter bedemandsforretning sammen med Thomas. Fra 6. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2003

af

af

Birgit Hald

d. 20. mar. 2003

C.R.J.' s første roman på dansk henvender sig til især piger fra 13-15 år og handler udover identitet om et så populært og aktuelt emne som overnaturlige evner og spiritistisk fup. Det er en spændende, lidt eksotisk og romantisk historie om 16-årige Stella der pludselig må stå på egne ben da hendes værge Nana - og faster viser det sig - dør. Sproget er varieret og malende, men ikke uden enkelte trivielle træk i beskrivelsen af Stellas reaktioner. Miljøskildringen af såvel de vinterkolde og klamme gader i London i 1898 som de forskellige interiører er god, og læseren får et udmærket billede af en impulsiv og stærk piges udvikling, men personbeskrivelserne er lidt overfladiske, og man sidder tilbage med nogle løse ender. S. kender ikke sin oprindelse, hun er mørkere i huden end de fleste englændere og vokset op hos Nana med hvem hun har optrådt som sandsigerske og åndemaner med stor succes. Da Nana dør, mister S. ikke kun hende, men også sit job, og en svindler af en bankbestyrer snupper hendes arv. Hun opsøges af den jævnaldrende Thomas der ønsker at høre om sin skyld i forbindelse med brorens død, og pludselig får S. virkelig kontakt med ånder. Hun finder ud af hvem hendes far er, får sin arv tilbage og en fremtid sammen med Thomas.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 33 (2003)

af

af

Solveig Andersen

Årg. 120, nr. 33 (2003)