Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Stens hund : fire historier om fire børn, en hund - og de andre


Beskrivelse


Fire historier om børn og nogle ting, der optager dem meget.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Agnete Elkjær Laursen (skole)

d. 19. dec. 2018

4 små historier, der behandler hver sit problem. 1. Sten har fået en hund. Den kommer i leg til at bide lillebroderen. Får Sten lov at beholde hunden? / 2. Det trækker op til skilsmisse mellem Pias forældre. Hun føler, at det er hendes skyld. / 3. Janne skifter skole p. gr. af, at en intrigant veninde gør hende livet surt. Hun tager endelig bladet fra munden og giver veninden besked. / 4. Lars skal være storebror. Han er noget fornærmet over, at ingen har spurgt ham først, og han er genert over for kammeraterne p. gr. af mors tykke mave. Han bliver glad for den lille, men føler, at moderen har for lidt tid til at snakke med ham. / Historierne er engagerende og lette at læse for børn i 3.-4. kl. Også for noget ældre læsesvage. Det er hverdagsrealisme, personerne lever, og der er stof til eftertanke.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Ulla Harne (børn)

d. 5. apr. 2019

Fire små noveller med hverdagsskildringer for og om børn i 10-12 års alderen. De behandler alle fire nogle kritiske tidspunkter i børnenes liv -Stens hund bider Lillebror, Pias forældre bliver skilt, Janne skifter skole, og Lars bliver storebror i en alder af 11 år. Ingen af fortællingerne har meget realistisk nogen slutning, de skildrer et forløb, og man kan så selv tænke videre over, hvordan det mon kan gå i fremtiden, og hvorfor det nu netop gik som det gik. Novellesamlinger for børn er sjældne, og da mange børn godt kan lide at læse små historier, vil bogen allerede ved sin form sikkert blive populær, også fordi den er nem at læse, og, som de øvrige Polo-bøger, typografisk godt tilrettelagt. Fortællingerne giver et realistisk billede af nogle børns problemer, og de er solidariske med børnenes følelser og tanker. Sproget er, ligesom Ib Jørgensens ledsagende tegninger, desværre meget farveløst og tamt. For ca. 10-12 årige børn, også de læsesvage.