Værket henvender sig til et publikum med interesse for nutidens danske kunst.
Dorte Fogh kendes i forvejen fra en række værker om kunst. Hendes værk er baseret på et venskab med billedkunstneren Stig Weye (f. 1946). Fogh starter sit værk med at skildre Weyes liv fra hans tidligste barndom til ungdommen, hvor han var en aktiv jazzmusiker. Hun fortæller også om hans vej til og hans valg af billedkunsten som sit gebet. Her er det interessant at se, hvilke påvirkninger, han modtog fra såvel spontan abstraktion som hos COBRA-malerne til det mere konkrete som hos en Richard Mortensen, inden han fandt det formsprog, der i dag er hans: en billedkunst præget af en slags naivisme parret med en surrealisme eller symbolisme i en helt personlig udformning, der altid gør et værk genkendeligt som et Weye-arbejde. Med i bogen er, heldigvis, et fragment af den bog om Weye, som den begavede, afdøde kritiker Virtus Schade aldrig fik fuldført. Det er et godt tilskud. Afsluttende om Weyes udsmykninger, hans portrætter og hans religiøse kunst. En fin bog om sammenhæng mellem en kunstners liv og værk med en lang række gode fortolkninger. Velillustreret.
Om Weye findes væsentligst Ole Lindboes udmærkede Indbildningens kraft, 1997, som stadig kan anvendes, men Fogh ajourfører og udvider stoffet så væsentligt, at hendes værk nu vil være at foretrække som primær indgang til Weyes kunst.
Velkomment værk om en af de markante kunstnere, der måske ikke trækker de store overskrifter, men som afgjort er opmærksomhed værd.