Bøger / skønlitteratur / roman

Strandhugst


Beskrivelse


Humoristisk og satirisk skildring af livet på politistationen i Esbjerg, og alle de groteske episoder betjentene kommer ud for, og de problemer det afstedkommer da den første kvindelige betjent bliver ansat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2003

af

af

Karsten Just

d. 13. mar. 2003

Livet på en politistation i provinsen i 1980’erne, danner baggrund for den satiriske og humoristiske debutroman. Politiassistent Finn Jochumsen er hovedpersonen i det brogede persongalleri, og med ham i centrum bliver vi vidner til en række episoder fra polititilværelsen i Esbjerg og omegn. Der er nok af groteske hændelser at tage af, masser af lokalkolorit og skæve typer, og Niels Aagaard får ubesværet disse ingredienser blandet til en fornøjelig beretning, hvis omdrejningspunkt er ansættelsen af den første kvindelige betjent, Elizabeth. Det afstedkommer mange forviklinger, og blandt andet bliver Jochumsen, som lever et noget rodet ungkarleliv, forliebt, en følelse der hen ad vejen bliver gengældt af den kække Elizabeth. Uden om provinslivet lever det store samfund, og her kommer Aagaard af med nogle hibs til det etablerede samfund, og de rævekager der bages, som påvirker politiet, men romanen kunne glimrende fungere uden disse politiserende vedhæng, som den humoristiske skildring af livet i provinsbyen den er.