Bøger / faglitteratur / kogebøger

Street food : gademad fra hele verden


Beskrivelse


Forfatteren har rejst rundt i verden og opsnust hemmelighederne bag gadebodernes madkunst. Han præsenterer opskrifterne på sine egne varianter af de gaderetter, han har mødt på makedspladser, åbne boder, cafeer og barer fra kontinent til kontinent.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lone Krøgh

2008

Denne kogebog er inspireret af alverdens gadekøkkener og kan bruges af alle, der selv vil prøve at genskabe de eksotiske smagsindtryk i eget køkken.

Forfatteren har foretaget en kulinarisk jordomrejse med det formål at smage gadens kogekunst. Fra små upretentiøse gadekøkkener har han fået serveret mange gode og billige måltider, og i denne kogebog videregiver han opskrifterne efter bedste evne. Der er opskrifter fra Indien, Sri Lanka, Sydøstasien, Latinamerika, Caribien, Sydeuropa samt Mellem- og Nordafrika. Generelt er der smagsmæssigt knald på opskrifterne, og naturligvis anvendes der mange lokale fødevarer, ikke mindst grønsager. Der er supper, salater, fingermad, wok- og grillmad, brød, pizza, kager, dips, saucer og enkelte desserter. De fleste ingredienser er tilpasset europæiske forhold, men skulle der være enkelte ting, som man ikke lige kan fremskaffe, er der forslag til alternativer. Opskrifterne er forholdsvis enkle, så har man lyst til fremmedartet mad, er denne kogebog et udmærket bud.

Bibliotekerne har mange kogebøger med opskrifter fra fremmede himmelstrøg, men ny inspiration er altid velkommen.

Udmærket og inspirerende kogebog med spændende opskrifter fra gadekøkkener i Asien, Afrika og Sydeuropa.



Informationer og udgaver