Denne bog er til de hårdkogte krimifans, til dem, der læser de "sorte" historier, hvor helten er melankolsk og desillusioneret, og historien markerer sig mere på stemning og karakterer end på plottet.
Det er denne forfatters premiere på dansk. Det er også 1. bog i en serie med Jack Taylor i hovedrollen; han er sparket ud af den irske politistyrkes elitekorps, såmænd ikke pga. druk, mere fordi han har stukket et parlamentsmedlem én. Nu er Jack ikke privatdetektiv, men én, der "finder ting" for folk, og en dag på pubben kontaktes han af en smuk kvinde, der ønsker at få bekræftet, at hendes datter IKKE begik selvmord. Nok drikker Jack sig fra sans og samling af og til (a creamy pint & a shot of Bushmills, kan det blive mere irsk?), men han er også meget stædig, når han begynder at grave i en sag. Han stiller øjensynligt for mange spørgsmål og får mange knubs undervejs. Egentlig sker der ikke så meget i bogen, ind imellem at han indlægges til afrusning kommer Jack dog lidt efter lidt nærmere en slags opklaring.
Foruden hang til flasken, er Jack også bogelsker, særligt amerikanske krimier. Historien er krydret med mange litterære citater, lige fra Wilde over Henry James til McBain o.l. En sammenligning kan derfor strække sig fra Rankin til Pelecanos.
Bruen er anderledes, klicheerne står i kø, men der er alligevel så meget kant, at det er en forfriskende ny krimiprofil.