In colour
Jamie XX
Emneord
Anmeldelser (5)
Pitchfork
d. 29. juni 2015
af
af
Jayson Greene
d. 29. juni 2015
"He raps often about crimes he's committed, but the songs don't have the cinema of street rap. His attention to detail purposefully drains the adrenaline out of the scenario and leaves a quotidian focus on the smallest facts of the situation-"Four deep, five seats, three guns," he observes on "Get Paid", and this is almost all you get. "The sheets and crosses turned to suits and ties/ In Black America, can you survive?... No hopes and dreams, just leave us be, we leaning on the Bible," he laments on "C.N.B.", an expression not so much of defiance as a simple plea for peace. Sometimes, nothing feels as real as simple weariness, or wariness".
The guardian
d. 9. juli 2015
af
af
Lanre Bakare
d. 9. juli 2015
"Two tracks stand out above the rest: Summertime is the antithesis of Will Smith's hit as Staples raps, "I hope you understand they never taught me how to be a man"; and Surf, which changes the pace with sub-low bass sitting underneath a soca-style beat. In a year of impressive solo rap albums, Staples has managed to create one that's arguably the most idiosyncratic of the lot".
Politiken
d. 28. aug. 2015
af
af
Simon Lund
d. 28. aug. 2015
"Mens Dr. Dre er løbet med det meste af opmærksomheden for sommerens mest spektakulære album, er bysbarnet fra Los Angeles, Vince Staples fløjet under den danske radar. Giver Dre den som Zeus på toppen af hiphop-olympen, har den 21-årige Staples til gengæld udgivet et brutalt fantastisk dobbelt album fra bunden af samfundet ... Hen over dystert knasende funkbeats beskriver Vince Staples tilværelsen som én stor trafikulykke. Det handler om at overleve og helst i ét stykke".
Information
d. 8. jan. 2016
af
af
Rune Skyum-Nielsen
d. 8. jan. 2016
"Den 22-årige Long Beach-rapper og Earl Sweatshirt-kumpan står op til mågeskrig og pistolsalver, hvorefter hans fattige, men konfliktrige hverdag udfolder sig på verbalt spidsfindige faconer ... »My feelings told me love was real, but feelings here can get you killed,« lyder det (...) på den stramt producerede Summertime ' 06, hvor molsatser står i kø, og koldt klingende pianostumper kører i båndsløjfe - og lige minder om, at Los Angeles og omegn er andet end Hollywoodstrygere og solskinsdage. Som krimiserien The Wire så sublimt demonstrerede, kan det i sig selv føles utrygt, når paranoiaen ikke træder i karakter, men nøjes med at lure. Den grundstemning har Staples også fod på".
Weekendavisen
d. 28. aug. 2015
af
af
Rasmus Nikolajsen
d. 28. aug. 2015
"På 22-årige Vince Staples' albumdebut, dobbeltalbummet Summertime' 06, træder musikeren frem som en af tidens vigtigste rappere og mest talentfulde rap-tekstforfattere. Lige under, om ikke på siden af, Kendrick Lamar, som han minder om i sit perspektiv, men også på mange måder adskiller sig fra. Staples er mindre legende og forførende, og derfor nok også mindre sælgende. Til gengæld er han mere realistisk og melankolsk ... Staples er i en eller anden udstrækning gangster ... Deraf kunne man fristes til at udlede, at Staples nok er gangstarapper, men det er bestemt ikke tilfældet ... Staples [håner] snarere gangstarappen, samtidig med at han peger på den sociale arv, og i øvrigt bare rapporterer uforfærdet fra sit liv - langt mere konfronterende end glorificerende".