Bøger / skønlitteratur / humor

Surrealistiske breve


Beskrivelse


Surrealistiske breve offentliggjort i 1938 med udgangspunkt i udklip fra forskellige udenlandske aviser og tidsskrifter, som Storm P. bandt sammen med en morsom fortælling, således at billede og tekst på humoristisk vis spillede sammen, samt rejsebreve fra en englandsrejse samme år.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2010

af

af

Kent Skov

d. 27. sep. 2010

Bogen er primært af litterær og litteraturhistorisk interesse og vil have sit interesserede publikum der.

I 1938 offentliggjorde Storm P. (Robert Storm Petersen 1882-1949) i Berlingske Aftenavis en række såkaldte surrealistiske breve stilet til forfatterens mor. Udgangspunktet for de fire ensides breve var udklip fra forskellige udenlandske aviser og tidsskrifter, som Storm P. bandt sammen med en lille morsom historie, således at billede og tekst på humoristisk vis spillede sammen. De øvrige 19 breve har samme længde, og har form af rejsebreve fra Storm P.'s englandsrejse samme år. Brevene er optrykt for første gang i denne lille bog ledsaget af illustrationer og bladtegninger. Leder af Storm P.-museet, Jens Bing, har skrevet det informative forord, hvor han placerer Storm P. i forhold til 30'ernes surrealistiske strømninger inden for kunst og litteratur.

På litteratursiden ligger Storm P. i slipstrømmen af fx Emil Bønnelycke og Broby-Johansens tidlige værker. Af andre bøger om Storm P. er Udvalgte historier også af Jens Bing. De to bøger Wilhelm Freddie - det grafiske værk og Wilhelm Freddie - stik gaflen i øjet dækker dansk surrealismes store maler godt.

Interessant lille litteraturhistorisk specialitet, der gengiver tegneren Storm P.s surrealistiske breve, der sammen med hans englandsrejsebreve fra 1938 udgives i denne bog.


Berlingske tidende

d. 22. okt. 2010

af

af

Torben Weirup

d. 22. okt. 2010