Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Svæveracer. Bind 2 : Livsfarlig liga


Beskrivelse


Science fiction. Jason og hans argonaut-hold, klarer sig godt på væddeløbskolen, men de tager mange chancer, synes hans træner. Jasons karriere står og falder med om han vinder Løb 25.
Science fiction. Om svævebilskøreren Jason Chaser og hans argronaut-hold og livet på Den Internationale Væddeløbsskole i Tasmanien.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Bøgerne henvender sig til teknikfascinerede drenge fra 11-12 år. Kan bruges til frilæsning.

Jason Chase er en ung mand, paralleliseret med den græske myte om Jason og det gyldne skind. Svævebilen er halvt bil og halvt jetfly, og der er en del teknisk jargon i teksten, ligesom sporten har sine egne karakteristiske ord. Teksten er ikke speciel let umiddelbart, men når man vænner sig til de tekniske og sportslige fraser det forholdsvis let at læse. Det er en blanding af dialog og beskrivelser der driver historien. Det er underholdning i den bedre ende af triviskalaen. Flotte 3d billeder i coatet plastik er sænket ned i forsidens bind. Bøgerne er i en serie på mindst 6, og ifølge bagsiden udkommer de 4 følgende bind frem til februar 2008. God og stor læsbar sats, men lidt stive og kedelige tegninger af banerne til de forskellige væddeløb.

Forfatter kendes i forvejen for et par spændingsbøger for voksne. Jeg kender ikke andre bøger for denne målgruppe, der handler om en helt ny sportsgren i en fremtidig verden. Der en del, som minder meget om formel 1 racerløb, og miljøet, ånden og stemningen minder mig lidt om tegneserien om Michel Vaillant af Jean Graton, på dansk Mark Breton. Serien udkom i albums og i tegneseriehæftet Fart og tempo i 1970-erne.

Det er velfungerende sports- og racer-trivi romaner for målgruppen med flotte forsider og rimelige bagsidetekster.


Proxima

Nr. 86 (2007)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 86 (2007)