Bøger / skønlitteratur / noveller

Sydhavet


Beskrivelse


Noveller fra det sydlige Stillehav omkring Salomonøerne blandt søfarere, koloniherrer og indfødte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2009

af

af

Henrik H Pedersen

d. 27. mar. 2009

Til Jack London-læsere og læsere af den klassiske litteratur. Disse "gavtyve" historier er fx også oplagte til læsere af Jørn Riel. Skal lånerne et smut til Salomonøerne, kan de få Sydhavet med i tasken. En særlig målgruppe er mandlige læsere, mener jeg.

Jack London (1876-1916), blev kaldt Amerikas første arbejderklasse-forfatter, men skrev også historier om vildmarken og den vilde natur. Mange betragter ham som børnebogsforfatter, men hans historier er dog primært for voksne læsere. Bogen her udkommer i Forlaget Frydenlunds serie Jack London spænding, som er planlagt til seks bind, hvor der bl.a. også er: Når naturen kalder, Vagabondliv og På tro og love. Sydhavet er en samling af noveller, der foregår i det sydlige stillehav omkring Salomonøerne - blandt hvide, søfarere, koloniherrer og indfødte øboere. Her fortællese bl.a. om orkaner, hovedjægere og kannibaler. Seneste udgaver daterer sig tilbage til hhv. 1918 og 1928. Claes Movin har illustreret forsiden, som giver mindelser om en krydsning mellem Ib Spang Olsen og en Jørn Riel-udgivelse.

Har man læst klassikerne Ulvehunden og Når naturen kalder vil man også finde denne Jack London-bog spændende.

Seneste udgave daterer sig til 1928 og mon ikke de fleste biblioteker kan bruge et eksemplar af denne nye pæne hardback udgave, med en i øvrigt nydelig typografi.