Antropologen Jonathan Hughes har skrevet en bog, hvor han blandt andet gennemgår en række kriminalsager, hvor der er begået justitsmord. I en af disse bliver en lettere retarderet dreng dømt for et brutalt mord på sin bedstemor i 1970. En kvindelig lokalpolitiker arbejder 30 år senere på at få sagen genoptaget og kontakter Hughes. Deres første møde går absolut galt, men efterhånden får de etableret et samarbejde og får gravet i fortiden, hvad der ikke er lige populært hos alle. Drabssagen har forbindelse til en massevoldtægt stort set samtidig, hvor ofret forsvandt kort tid efter. Nu er hun måske dukket op og det er to af voldtægtsforbryderne også, og hvorfor har de fælles interesse i at føre Hughes og hans kollega på vildspor? Som sædvanlig hos Walters har bogen dokumentarisk præg med afhøringsprotokoller, breve, avisartikler osv. og også som sædvanlig er det en fantastisk spændende, grusom og velskrevet historie, der sluges i et stræk trods de knap 500 sider. Walters er ikke for helt sarte sjæle, men tør man se virkeligheden i øjnene er hun efter min mening en af Englands bedste krimiforfattere, der ikke mindst glimrer ved sine overbevisende beskrivelser af personernes psyke.