"Det er musik, der er svær at tidsbestemme og umulig at sætte udløbsdato på. Syro er på gennemfart i en kommende tids jazz (eller p-funk). Bobler, flimrer, sitrer, kramper, kvalmer, fryder i en nådesløs raptus af ideer, forviklinger, forsiringer. Et varmt og koldt, rivende og ruskende fremtidschok, der smager af de gode gamle dage - altså dengang vi havde vænnet os til hyppigt nyt fra Richard D. James og dermed vænnet os til at træde ud af den almengyldige tid og ind i hans paralleldimension. Denne gang genkender man mandens strategier, men bliver alligevel taget med bukserne nede under en helt igennem blændende - måske distanceblændende - magtdemonstration".