Musik / electronica

Syro


Anmeldelser (7)


Gaffa [online]

d. 22. sep. 2014

af

af

Simon Nathanael

d. 22. sep. 2014

"Pladen åbnes med den swingende minipops 67, som introducerer det tonale univers, der bliver gennemgående på pladen. Lyden er blød, men hektisk og vokser i kompleksitet frem til produk 29, som er Aphex Twins version af et forskruet funknummer. En mere klassisk drill'n'bass-lignende lyd kommer på den eminente s950tx16wasr10 med en travl, detaljeret, evigt bevægelig rytmisk produktionsorgasme. Man kunne fristes til at kalde det musikalsk surrealisme, men det er det ikke. Det er nærmere hyperrealisme".


Gaffa [online]

d. 22. sep. 2014

af

af

Simon Nathanael

d. 22. sep. 2014

"Pladen åbnes med den swingende minipops 67, som introducerer det tonale univers, der bliver gennemgående på pladen. Lyden er blød, men hektisk og vokser i kompleksitet frem til produk 29, som er Aphex Twins version af et forskruet funknummer. En mere klassisk drill'n'bass-lignende lyd kommer på den eminente s950tx16wasr10 med en travl, detaljeret, evigt bevægelig rytmisk produktionsorgasme. Man kunne fristes til at kalde det musikalsk surrealisme, men det er det ikke. Det er nærmere hyperrealisme".


Jyllands-posten

d. 22. sep. 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 22. sep. 2014

"Pladen er en boblende blanding af ambient, drum'n'bass, breakbeat og mange andre subgenrer. Robotmusik er måske det rette ord. Dog er tempoet skruet en smule i vejret, og udtrykket blevet lidt mere disciplineret end tidligere. Det gør numre som "produk 29[ 101] og "CIRCLONT6A[ 141.98]" om ikke til popmusik så i al fald mere tilgængelige, end titlerne antyder".


Jyllands-posten

d. 22. sep. 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 22. sep. 2014

"Pladen er en boblende blanding af ambient, drum'n'bass, breakbeat og mange andre subgenrer. Robotmusik er måske det rette ord. Dog er tempoet skruet en smule i vejret, og udtrykket blevet lidt mere disciplineret end tidligere. Det gør numre som "produk 29[ 101] og "CIRCLONT6A[ 141.98]" om ikke til popmusik så i al fald mere tilgængelige, end titlerne antyder".


Berlingske tidende

d. 26. sep. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 26. sep. 2014

"Her møder man skippende breakbeats, funky acid-basgange på speed og detunede ambiente akkordsekvenser, som med en helt ufattelig opfindsomhed omformes og muteres i mesterens lydlaboratorium. Ærindet synes klart: Aphex Twin vil gerne rekonfigurere din hjerne. Åbne kraniekassen og bytte rundt på ledningsforbindelserne. Med bind for øjnene og et dæmonisk smil malet i ansigtet. Selv om meget af det, han trakterer med her, vil være velkendt for Aphex Twinlyttere, så lyder »Syro« stadig ret enestående i forhold til, hvad der ellers rører sig derude".


Politiken

d. 27. sep. 2014

af

af

Simon Lund

d. 27. sep. 2014

"Det ene øjeblik fræses trommehinden op, det næste prikker et gammelt computerspil i hovedbunden, mens en forvrænget stemme prøver at få et par uforståelige ord indført - i den hæsblæsende meteorstorm af indfald og fucked up funk. Det er brillant udført, men en gentagelse af hans velkendte tricks. Derfor er det mest avantgardistiske den blide pianoafslutning 'Aisatsana [ 102]'. Med fuglekvidder og lange toner er det en rolig og smuk udgang til verden".


Information

d. 24. sep. 2014

af

af

Ralf Christensen

d. 24. sep. 2014

"Det er musik, der er svær at tidsbestemme og umulig at sætte udløbsdato på. Syro er på gennemfart i en kommende tids jazz (eller p-funk). Bobler, flimrer, sitrer, kramper, kvalmer, fryder i en nådesløs raptus af ideer, forviklinger, forsiringer. Et varmt og koldt, rivende og ruskende fremtidschok, der smager af de gode gamle dage - altså dengang vi havde vænnet os til hyppigt nyt fra Richard D. James og dermed vænnet os til at træde ud af den almengyldige tid og ind i hans paralleldimension. Denne gang genkender man mandens strategier, men bliver alligevel taget med bukserne nede under en helt igennem blændende - måske distanceblændende - magtdemonstration".