Bøger / skønlitteratur / roman

Tænk på Jolande


Beskrivelse


Indesneet i sin bil juleaften drømmer hovedpersonen, Emilie, sig ind i en anden kvindes skikkelse og forløser derved noget i sig selv.

Anmeldelser (13)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Katrine Høffding

d. 18. dec. 2018

Juleaftensdag kører Emilie fast i sneen og befries først efter 32 timer, I ventetiden hengiver hun sig til den banale kærlighedshistorie om Jolande og fårehyrden Jean Pierre, der opstår ihendes underbevidsthed, afbrudt af perioder, hvor angst og kulde slår igennem. Sulten klarer hun ved at spise al den medbragte julemad, hvilket er et brud med hendes. konventioner. Emilie tvingestil at tage sit liv op til revision, og den katalyserende faktor for hendes frigørelsesproces bliver Jolande, der ligesom Timiane i forf.s roman Eva's sko fra 1980, er den stærke person, der giverhovedpersonen styrke til oprør. Hvor Eva foretager et skarpt brud med sit tidligere liv, foregår Emilies frigørelse i det små, gennem protest mod den dominerende mor, men opleves af hende selv somet afgørende sporskifte. Jolandes udvikling går den modsatte vej, fra stor selvstændighed til den fase af afhængighed, uro og tvivl, som forelskelsen medfører. Hun tager springet fra en mand, hundominerer, til denstærke, afklarede J.P. Romanen er præget af det samme enkle sprog som Eva's sko, men er langt mere fængslende. Til trods for modsætningen mellem virkelighed og fantasiverden erden velkomponeret. Romanen henvender sig til en stor kreds af læsere og bør indkøbes i flere ex. end Eva's sko.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Katrine Høffding

d. 18. dec. 2018

Juleaftensdag kører Emilie fast i sneen og befries først efter 32 timer. 1 ventetiden hengiver hun sig til den banale kærlighedshistorie om Jolande og fårehyrden Jean Pierre, der opstår ihendes underbevidsthed, afbrudt af perioder, hvor angst og kulde slår igennem. Sulten klarer hun ved at spise al den medbragte julemad, hvilket er et brud med hendes konventioner. Emilie tvingestil at tage sit liv op til revision, og den katalyserende faktor for hendes frigørelsesproces bliver Jolande, der ligesom Timiane i forf.s roman Eva's ekkosko fra 1980, er den stærke person, dergiver hovedpersonen styrke til oprør. Hvor Eva foretager et skarpt brud med sit tidligere liv, foregår Emilies frigørelse i det små, gennem protest mod den dominerende mor, men opleves af hendeselv som et afgørende sporskifte. Jolandes udvikling går den modsatte vej, fra stor selv- stændighed til den fase af afhængighed, uro og tvivl, som forelskelsen medfører. Hun tager springet fra enmand, hun dominerer, til denstærke, afklarede J.P. - Romanen er præget af det samme enkle sprog som Eva's ekkosko, men er langt mere fængslende. Til trods for modsætningen mellem virkelighed ogfantasiverden er den velkomponeret. Romanen henvender sig til en stor kreds af læsere og bør indkøbes i flere ex. end Eva's ekkosko.


Information

d. 30. okt. 1981

af

af

Søren. Vinterberg

d. 30. okt. 1981


Kristeligt dagblad

d. 5. nov. 1981

af

af

Claus Grymer

d. 5. nov. 1981


Jyllands-posten

d. 30. okt. 1981

af

af

Preben Meulengracht

d. 30. okt. 1981


Weekendavisen

d. 20. nov. 1981

af

af

Marie-Louise Paludan

d. 20. nov. 1981


Berlingske tidende

d. 30. okt. 1981

af

af

Jens Kistrup

d. 30. okt. 1981


Frederiksborg Amts avis

d. 30. okt. 1981

af

af

Knud Cornelius

d. 30. okt. 1981


Jydske tidende

d. 5. nov. 1981

af

af

myr

d. 5. nov. 1981


Aarhuus stiftstidende

d. 7. nov. 1981

af

af

Ejgil Søholm

d. 7. nov. 1981


Weekendavisen

d. 11. dec. 1981

af

af

Marie-Louise Paludan

d. 11. dec. 1981


Lands-avisen Aktuelt

d. 10. nov. 1981

af

af

Eva Bendix

d. 10. nov. 1981


Politiken

d. 13. nov. 1981

af

af

Bent Mohn

d. 13. nov. 1981