Jens Robdrup henvender sig med denne bog til almindelige hundeejere, med en interesse, der rækker ud over deres egen hund.
Med den brede pensel søger Jens Robdrup at argumentere for, at hunden har en betydelig betydning for udviklingen af den vestlige kultur, og at det tætte bånd mellem hunde og mennesker over tid har medført gensidig tilpasning, og at denne tilpasning er afgørende for, at den vestlige kultur har nået en position, der gør den andre kulturer overlegen. Igangsættende er en iagttagelse af, at hunde behandles ringere andre steder end i det nordlige Europa og USA, og at denne behandling bunder i kulturelle og (især) religiøse forhold. Det er et stærkt personligt engagement der driver værket, og Robdrup lægger ikke skjul på, at det er hans eget liv med hunde, der inspirerer. Selvom der bredt refereres til eksterne kilder er resultatet imidlertid lidt privat, og der er ikke tale om en videnskabelig tilgang til stoffet. Sprogligt er bogen velskrevet og ligefrem, men en strammere disposition kunne hjælpe læseren til bedre at kunne bevare overblikket. Bogen er gennemillustreret og er desuden layoutmæssigt helt i top.
Rikke Agnete Olsens Hunden i historien (senest 2008) er en mere traditionel og mindre polemisk gennemgang af hundens kulturhistorie.
I et højt tempo og med reference til mange kilder søger forfatteren at afdække, hvordan det tætte forhold til hunde har præget udviklingen af den vestlige kultur, og gjort den til verdens førende.