Bøger / skønlitteratur / digte

Takket være mennesket (flere sprog)


Beskrivelse


Samfundsbevidste digte, der bl.a. kredser om erindring og forsoning i Chiles historie i spændingsfeltet mellem demokrati og diktatur. For læsere af latinamerikansk lyrik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2020

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 30. nov. 2020

Samfundsbevidste digte, der bl.a. kredser om erindring og forsoning i Chiles historie i spændingsfeltet mellem demokrati og diktatur. For læsere af latinamerikansk lyrik.

Verónica Zondek er født i 1953 i Santiago de Chile. Hun tilhører den generation af chilenske digtere, som var helt unge under præsident Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Hendes første digtsamlinger udkom i 1984 og 1985 på to undergrundsforlag, der trodsede Pinochet-diktaturets censur. Nærværende digtsamling er præget af hendes erindringer fra diktaturet. Hun går bl.a. også i dialog med Chiles store digtere Gabriela Mistral og Pablo Neruda samt en række andre forfattere, fx østrigeren Georg Trakl: "Trakl/ umyndiggjort udskud fra Schwarzwald/ afgrund lænket til pulsen/ spaltet favntag/ du bryder ind i det himmelblå dyb/ og tordner som skabelsens ler/ og lader natten blive din familie." Med parallelle tekster på dansk og spansk.

Zondek har meget på hjerte, og erindringen er en central del i hendes kraftfulde digte. Digtene er forholdsvis svært tilgængelige, da de ofte forholder sig til begivenheder i Chiles historie, men bogens afsnit med forklarende noter er en stor hjælp for læseren.

Anden latinamerikansk lyrik er fx Gabriela Mistral i udvalgDet usynlige sår og Elizabeth Torres' Det usynlige sår, begge ligeledes udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag og oversat af Malene Boeck ThorborgAnden latinamerikansk lyrik er fx Gabriela Mistral i udvalg og Elizabeth Torres' , begge ligeledes udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag og oversat af Malene Boeck Thorborg.