Livet, som det skrøbelige og vidunderlige fundament, det er, beskrives her i nogle inderligt tænksomme digte, der viser vores vaklen mellem storhed og fald. Til filosofisk inklinerede læsere af nye danske digte.
Digte der beskriver stadier i livets drivende impulser, der både giver rum for håb, opgivenhed, lyst og ulyst. I en række titelløse prosadigte sættes hverdagens indslag af kærlighed, liv og død, ind i en refleksiv ramme, hvor tristessen brænder igennem og tvivlen bliver en uomgængelig faktor. Men glæden og ekstasen har også sit rum og digtene bliver en monolog med læseren, der spejler forfatteren og henter læserens blik ind i læsningen. Samlingen er forfatterens debut og har forord af Ole Fogh Kirkeby.
De fleste vil kunne nikke genkendende til de situationer eller følelser Pamsgaard beskriver, som man måske selv har prøvet at analysere på og som Pamsgaard skriver "forsøgt at finde passende ord" til, og så er det befriende og indsigtsfuldt, at hun fortsætter: "Disse kan ikke findes,/der eksisterer ikke ord,/som passer på følelser". Sådan er digtene her, klare, sprogligt ukrukkede og med en filosofisk undertone, der får en til at stoppe op og tænke.
Per Aage Brandts Tidens tand, mørkets hastighedFandangoAlias ingenJeg er en kaktus, jeg passer mig selv eller Fandango afsøger også sprogets og eksistensens grænser, og i samme vene kan Harrits' Alias ingen og Olesens Jeg er en kaktus, jeg passer mig selv anbefalesPer Aage Brandts Tidens tand, mørkets hastighed eller afsøger også sprogets og eksistensens grænser, og i samme vene kan Harrits' Alias ingen og Olesens Jeg er en kaktus, jeg passer mig selv anbefalesPer Aage Brandts Tidens tand, mørkets hastighed eller Fandango afsøger også sprogets og eksistensens grænser, og i samme vene kan Harrits' og Olesens Jeg er en kaktus, jeg passer mig selv anbefalesPer Aage Brandts Tidens tand, mørkets hastighed eller Fandango afsøger også sprogets og eksistensens grænser, og i samme vene kan Harrits' Alias ingen og Olesens anbefales.