Bøger / skønlitteratur / roman

Tankskibet. 3. del : Sømand, hvor sejler du hen?

Del 3 af Tankskibet

Beskrivelse


Arne Bjørnhammer er i 1950'erne under uddannelse til maskinmester og skal også forholde sig til samtiden og kvinderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 20. aug. 2009

Til seniorgeneration og tidligere søfolk.

Bogen er 3. del af en serie med start i Ånder dør ikke. Vi følger også her den usikre unge Arne Bjørnhammers udvikling under uddannelsen til maskinmester, hans forhold til kvinderne og tilværelsen til søs i 1950'erne. Både samtidens arbejdsmiljø, skolen og begivenhederne på skibet er godt beskrevet. Men jeg synes ikke, at bogens personer eller formidlingen af samtidens koldkrigs samfundsdebat virker overbevisende. Socialrealismen er ligesom småfilosofien ofte beskrevet meget bastant, så det generelt virker mere som Gårdsvolls egne holdninger end Arnes ift. personer og situationer. Dette giver sammen med et noget magert sprog og mange udvendige beskrivelser ofte fremstillingen et endimensionalt præg. På plussiden vejer arbejdsplads- og søskildringerne, hvor Gårdsvolls maritime fortid slår klart igennem. Episoderne her virker selvoplevede og fint formidlet. Dertil kommer en letlæst ret spændende handling i luftig tydelig sats. Bogen repræsenterer efter min vurdering et kvalitativt løft i forfatterskabet og kan læses uafhængigt af seriens øvrige bind.

Udgivelser af tilsvarende søfartsromaner har været sparsomme i flere år. Kan anskaffes efter erfaring med det øvrige forfatterskab.

En lidt endimensional men ganske spændende roman om en ung mands udvikling i 1950'erne. Bogen er letlæst og kan udfylde et hul mht. nyere søfartsromaner. Forfatterens forankring i miljøet giver fine arbejdspladsmiljøer, men mere dybtgående personskildringer mangler.



Informationer og udgaver