Bøger / faglitteratur / kogebøger

Tapas


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 1998

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 23. jan. 1998

Tapas er oprindelig småretter, der serveres til drikkevarer på barer og cafeer i Spanien, og det kan være alt fra nødder til friterede blæksprutteringe, kogte marinerede kartofler o.l. Noget mere spændende end bare franske kartofler. Her i bogen bredes begrebet noget mere ud, den byder på et udvalg af småretter og appetizere fra store dele af verden. Bogen er opdelt i seks kapitler: En bid, typisk snacks der er velegnede til drinks, to bidder der kræver tallerken og gaffel, større bidder, der også kan serveres som let frokostret eller natmad, småretter samt madbrød & tærter, der flere sammen udmærket kan blive til et helt måltid. Det sidste kapitel er om tilbehøret: Saucer, olier & dip. Det er et varieret udbud af småretter af blandet sværhedsgrad vi præsenteres for, enkelte kan findes andre steder. I 1997 kom Snacks & tapas på 100 måder af Orla Broderick, som jeg desværre ikke har haft mulighed for at sammenligne med. Louise Pickford kendes også fra Spis i det fri fra 1993.



Informationer og udgaver