Praktisk anlagt kogebog med spiralryg. På hvert opslag er der en opskrift på en middagsret og et fotografi af den færdige ret. De fleste ingredienser kan fås i ethvert supermarked, og opskrifterne er overskuelige og nemme at følge. Det er oftest retter, som kan laves på under en halv time. Forfatteren er født i Thailand og nu bosiddende i Danmark. Hun har tilpasset de krydrede thailandske retter til danske smagsløg. Resultatet er, at maden smager temmelig neutralt. Den er sund og mættende, men ikke særlig interessant. Som tilbehør foreslår hun foruden ris også kogte kartofler, men det er smagsmæssigt en dårlig ide. Tilpasningen til danske forhold er især det, der adskiller denne kogebog fra bibliotekets øvrige om det thailandske køkken. Her er Hanne Holms to populære bøger: Mit thaikøkken og Mere thaikøkken kommet i nye udgaver de senere år. Derudover findes Thairetter, 1999, og Mad fra Thailand, 1998.