Farvestrålende tællebog for begyndere. I bogen optræder lokomotivet Thomas og 9 af hans venner. De har hver sit nummer og får en side hver. Thomas har nummer 1 og på hans side er der én drage. Edward har nummer 2 og på hans side flyver 2 fugle forbi, Percy har nummer 3 osv. Nederst på hver side viser et lokomotiv med vogne hvor langt man er nået. Bogen slutter med en dobbeltside med 6 opgaver. Tællebøger er en efterspurgt vare på børnebibliotekerne, og denne vil nok umiddelbart tiltale Thomas-fans, men de gammeldags tegninger af menneskeliggjorte lokomotiver i glade og klare farver er fattige på detaljer og vil næppe indeholde udfordringer og oplevelser nok, så bogen vil hurtigt blive glemt. Målgruppen er børn fra 2 til 4 år, og med sin enkle opbygning kan den bruges ned til 1½ år.