Bøger / faglitteratur

Tidselguide


Beskrivelse


Om de muligheder for alternativ/komplementær behandling, som kræftpatienten kan benytte sig af i forhold til sygdommen, bivirkningerne fra den konventionelle behandling og de ændrede levevilkår.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2011

af

af

Jette Landberg

d. 4. aug. 2011

Henvender sig til kræftpatienter og deres pårørende.

Tidslerne er en uafhængig patientforening for kræftpatienter, drevet af patienterne selv. Man kan finde mere om foreningen på www.tidslerne.dk. Foreningen driver også telefontjenesten Tidsellinien, hvor man kan ringe og få støtte fra andre nuværende og tidligere kræftpatienter. Dette er 4.udgave af foreningens guide. De første sider er helliget praktiske oplysninger om selve foreningen. Derefter følger en række artikler af læger, sundhedspersonale og andre behandlere, både fra det etablerede sundhedssystem og den alternative verden. Her er artikler om den etablerede behandling, om alternative muligheder for supplerende behandling, om kost og kræft og fremtidens behandlingsformer.

De andre udgaver af guiden har artikler om lignende emner, men da 3. udgave er fra 2005, er der naturligvis meget nyt med i denne nye udgave, da der hele tiden sker nyt i kræftbehandlingen. Desuden udgiver foreningen medlemsbladet Tidslerne 4 gange årligt, som også indeholder artikler og i højere grad foreningsnyt.

Meget relevant læsning for alle kræftpatienter og deres pårørende, idet man her får et bredt indblik i forskellige behandlingsformer, og foreningen ofte bygger bro mellem det etablerede sundhedsvæsen og den alternative verden.