Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tolv dage i mit liv : Lise Bentzens erindringer


Beskrivelse


11-årige Lise Bentzen skriver i sin dagbog om de 12 forfærdelige dage, hvor hendes bedste veninde siden børnehaveklassen, Nanna, har valgt Emma som sidekammerat i skolen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2009

af

af

Elin Søborg

d. 2. nov. 2009

En fiktiv dagbog over 12 dage i en 11-årig piges liv. Den vil umiddelbart med sine digte og småtegninger tiltale de piger i 9-12-års alderen, der elsker dagbogsfortællinger og romaner om deres eget hverdagsliv og -problemer.

11-årige Lise Bentzen fra Elleve år på jorden, 2009, fortæller medrivende om de 12 dage, hvor hendes bedsteveninde siden børnehaveklassen pludselig vælger en anden sidekammerat. Det kommer der megen eftertænksomhed og ensomhed ud af samt et par pinlige situationer, men alt ordner sig til sidst. Lise, der vil være digter, skriver mundret og lige ud af landevejen og krydrer sine betroelser med digte, småtegninger og skriblerier, mens hun giver et godt billede af sig selv og sine omgivelser. Der er ikke meget handling i bogen, alligevel skal den nok fastholde sin læser. Foruden bøgerne om Lise har forfatteren, der er svensk, fået oversat et par billedbøger om hunden Morris.

Svenske romaner om de større børn og deres dagligdag præsenterer os ofte for nogle meget fine og solidariske portrætter af både børn og forældre, og denne er ikke nogen undtagelse. Den lægger sig fint op ad serier som Gahrtons og Unenges både i stemning og målgruppe.

En velskrevet "dagbog" som vil give sin læser en god oplevelse, men som ikke adskiller sig væsentligt fra de øvrige gode bøger, vi har i genren.