Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Tom Tommeltot : et eventyr


Beskrivelse


Billedbog. Genfortælling af eventyret om det fattige brændehuggerpar, der efterlader deres syv sønner i skoven. Ved list redder Tom Tommeltot sig og sine brødre fra den fæle menneskeæder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche

d. 18. dec. 2018

Dette dramatiske eventyr i billedbogsform kendes også under navnet Tommeliden f.eks. i udgaven Charles Perrault: Gåsemors eventyr. Lidia Postma har genfortalt i et mundret sprog, der er tromod originalen uden at være helt så voldsomt og helt så bredt fortalt. Det fattige brændehuggerpar efterlader deres 7 sønner i skoven. Men Tom Tommeltot lægger hvide sten hele vejen, så brødrenekan finde hjem. Forældrene er netop kommet til penge og er glade for at se dem. Siden efterlades drengene atter i skoven. De overnatter hos en menneskeæder, og ved list sørger Tom Tommeltot for, atmenneskeæderen dræber sine egne døtre og franarres sine skatte, så brændehuggerfamilien kan leve lykkeligt. L.P. har selv malet de meget flotte ill. Hun har f.eks. ill. Sven Holm: Heksehaven. Destore og mindre akvareller er malet med en nuancerigdom i farverne, der gør ill. meget levende og stemningsfulde, både hvad angår personer og omgivelser, og eventyrets varierende dramatik udtrykkesfint i dem. Forside afTom Tommeltot i spring med syvmilestøvler på. Børn fra 5 år vil gyse over eventyr og ill. og være tilfredse med dets slutning. Dog skal det nok ikke læses lige før sengetid.Børn fra 9-10 år, der ikke har noget imod at læse en billedbog, vil have glæde af den.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den hollandske kunstner Lidia Postma kender vi herhjemme kun fra hendes billedbog Heksehaven fra 1978, som kom på dansk i 1983 i Svend Holms gendigtning. Nu har hun illlustreret det gamlePerrault-eventyr Tommeliden, og resultatet er en ganske dejlig eventyrbilledbog om den lillebitte dreng, som med list og kløgt redder sig og sine 6 brødre fra den fæle menneskeæder. Den bearbejdedeog forenklede tekst er uhyre velskrevet og har fuldtud bevaret den fine eventyrtone. Illustrationerne, som har et næsten impressionistisk præg, rummer både humor, dramatik og uhygge. Det erovervejende personbilleder med få rekvisitter, og de spænder fra vignetstørrelsen til det store dobbeltsidebillede. Der er stemning, dybde og dynamik i hvert eneste af de gennemkomponeredebilleder, hvor farverne er moduleret i en raffineret duppe- og stregteknik med dækkende farver. Det er original illustrationskunst på højt niveau. Bogen vil glæde alle eventyrfans uanset alder, ogden er velegnet til både højtlæsningog selvlæsning. Teksten kan klares af gode læsere fra 3. klasse.