Denne udmærkede roman giver en af forklaringerne på, hvorfor etruskerne som folk måtte bukke under for romerne, mens den etruskiske kunst og kultur førtes videre. Hårdt trængt af romerne kunnede større etruskiske samfund ikke finde sammen i et fælles forsvar. Den store dreng Laris bor i den belejrede by Veia, og inden den falder, lover han sin adoptivfar, den øverste præst, at bringeden hellige tordensten til et helligt sted. På sin farefulde vej bliver han hårdt såret af gallere, men frelses af pigen Kelida, en græsk lægedatter, der har været slave hos etruskerne, men erflygtet og nu lever alene i ødemarken (man kommer til at tænke på Hulebjørnens klan og Hestenes dal). Af sit eget folk rives han brutalt fra hende, og han lærer, at ondskaben ikke kun trives hosromere og gallere. Det lykkes ham at flygte, og i en efterskrift møder vi ham mange år senere som en agtværdig præst i Rom, hvor han i kort form fortæller en skriver om sin videre skæbne - og omKelidas. Han er bedrøvetover sit folks undergang, men fryder sig over, at romerne har antaget de gamle etruskiske guder. En gedigen historisk roman, der vil finde sine læsere blandt de 12-14-årige.