Bøger / faglitteratur til børn / lejrkogebøger

Trangia på fjeld & camping


Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 23. okt. 2009

Udover de mange tusinde spejdere i Danmark vil bogen kunne bruges af fritidsklubber, friluftsnydere som fx lystfiskere, campister og kanosejlere. For børn fra 12 år og voksne.

Det klassiske stormkøkken med forskelligt udstyr og brændstof introduceres fint på få sider med fine bortskårne billeder af udstyret. Bogens opskrifter falder i tre dele; til campister, fra det lette til de avancerede med friske råvarer. Til minimalister; til længere ture og ture, hvor det måske ikke er muligt at købe friske varer, så der skal pakkes afstemt og fx tørres og forberedes. For sjov; som er mad der kan imponere og overraske fra wraps og burgere over pizza til kanelsnegle og rugbrød. Der er over 80 opskrifter fra svinekæber og lasagne over supper, kalkungryde til grillede sardinfileter og røget makrel på pind. Ingredienslisten er klar og tydelig, og det er instruktionen og teksten om det, der skal laves hjemmefra også. Der er små bokse med ekstra tips, og det hele er krydret med passende fotografier af madvarer og spejdere. Omslaget er dækkende for indhold.

Det er 10 år siden De 100 bedste Trangia opskrifter udkom, og den blev udgivet af Dansk Bjergklub. I Vild med - bålmad og bagning fra 2008 er der to små afsnit om emnet. Dette er en fin og bredt funderet bog til forskellig udendørs brug til campisten og minimalisten.

En brugbar og vellykket bog om emnet til en bred brugerskare i friluftslivet fra fx spejdere og familier på kano- og cykeltur til fjeld- og vildmarks vandrere.