Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Tretten tykke tøndemænd : fjas og fantasi


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. En vild fortælling på vers om den skrupskøre digter Våses skrupskøre bedrifter. Her digtes om kæmpen i damesko, baggårdskatten Bif, kineserkokken Wok og mange andre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2003

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 15. maj 2003

Tretten tykke tøndemænd er en fortælling på vers om den skrupskøre digter Våse, der skriver digte så forvrøvlede, at de må beskrives i detaljer. Det bliver de så i over 40 rytmefaste, rimede vers, som bliver mere og mere vilde. Mange ord og vendinger er ikke umiddelbart forståelige for mindre børn, men lydene og rytmerne er i sig selv sjove og overraskende - og hvem siger også, at alting skal forstås umiddelbart? Den meget indviklede og overordentlig skøre fortælling illustreres ned til mindste, skrupskøre detalje af Rasmus Juul, som med sine ekspressive og humoristiske stregtegninger giver nye, sjove og forklarende vinkler på digter Våses bedrifter. En herlig, udfordrende og ret mærkelig fortælling på vers, som bør kunne give alle fra 5 år og langt op i alderdommen én på opleveren - men især sjov for børn og voksne sammen. Desuden særdeles velegnet til ordleg og sproglig opmærksomhedstræning i indskolingen.



Informationer og udgaver