Efter flere års pause fortsætter FM sine erindringer. Denne bog omfatter dog kun nogle få måneder i sommeren 1944 og handler om hans kortvarige, hede elskovsaffære med Daisy Joy - deraf denhalve titel - der i en tid med sin mand boede under jorden i hus med FM og hans familie. Den er snarest at betragte som en roman om en sommeraffære på baggrund af besættelsestidens sommer 1944 medsurrogatvarer, celluldstøj, samvær med tidens kultur- og modstandspersonligheder, naturdyrkelse osv. som mange læsere vil nikke genkendende til. Der sker ikke meget i den, dens hovedkvaliteter erdels dens ungdommelige ironisk-idylliske genkaldelse af tiden og personernes følelser, dels dens sprog som er blomstrende, digterisk, fyldt med sproglige arebesker og en nok lidt overlegen brug afcitater og litterære hentydninger, som forudsættes kendte af læserne. Bogen har efter min mening mere værdi som eksempel på fremragende sproglig formulering end som erindringsbog.